Nyt år, ny formand, ny bestyrelse, nye juniortrænere, nye sejl !!.
Der er godt med nyt i Hillerød Sejlklub i år. Vi glæder os over at lyset er på vej tilbage og er i gang med en ny sæson. Skriv d 8. april 2025 kl 19.30 i kalenderen. Vi arrangerer en hyggelig aften på Krostien 11 og fortæller om nyt og planer for året. Der bliver især fokus på de unge brugere af klubben.
Nytårshilsener går jo tit til søens folk og vores afgående formand, Ib Andersen, er bestemt søens folk. Nærmere bestemt Esrum Sø, hvor Ib er vokset op og har haft sine barne og drenge og voksen år. Ingen kender Esrum Sø, som Ib. Mange har bidraget til Sejlklubben gennem årene, men ingen har så meget historik, viden og hjerte om klubben som Ib. Han har fulgt klubben siden starten i 1970 i Sørup havn, flytningen til Nødebo i 1986 og har været formand i mange perioder. I November 2024 meldte Ib sin ‘opsigelse’ og så kan vi jo glæde os over at andre kan få lov at vinde kapsejlladserne, thi Ib kan også styre vinden på Esrum Sø.

Niels Henrik tager formandsposten og Mads og Asger har også taget nogle poster (mere herom d. 8. april). Og der er stadig flere af de ‘gamle’ med. Af større nyheder er også et stort tilskud fra SparNord Fonden til indkøb af ny sejlgarderobe, så flåden bliver opgraderet og tip-op til 2025.
Vi ser frem til et år med blæst og sol. Find vores kontakter under ‘bestyrelsen’.
En kæmpe salut til Ib for utrættelig indsats til unge og gamle 🙂
Godt Nytår !
Asger, Brian, Christian, Henrik, Mads, Michael og Niels Henrik